Login: Email  Adgangskode  Husk mig Glemt kodeord »
public: TrueUdsendt af www.Get2Press.dk d. 7 februar 2017 « Tilbage til forsiden
Den danske design virksomhed Retap vil bruge crowdfunding platformen kickstarter til at finansiere lancering af nyt instant flavoured water produkt
Onsdag den 8. februar 2017 lancerer Retap et nyt produkt Retap Infuse på crowdfunding platformen kickstarter. Retap Infuse er et nyt bæredygtigt alternativ til flavoured water på plastikflaske.
Retap havde i 2014 stor succes med crowdfunding gennem Lendino, hvor de lånte 200.000 kr. til at ekspandere virksomheden i USA. Lånet blev finansieret af långivere, der hver investerede mellem 2.000 kr. og 80.000 kr. "Vi troede, at crowdfunding og crowdlending var forbeholdt krøllede opfindelser, men det viste sig at være den rigtige løsning for vores etablerede virksomhed. Lånet gennem Lendino gav os en omkostningsmæssig fordel, og den hurtige ekspedition gjorde, at vi efterfølgende optog endnu et lån gennem Lendino, da vores ekspansion i USA forløb over al forventning. Vi tror fortsat på crowdfunding og mener at kickstater er den helt rette platform for at finansiere vores nye instant flavoured water smage", siger Lars Brøndum Petersen, CEO i Retap.

Retap Infuse, produktet Retap nu søger penge til, er et instant flavoured water produkt, designet til at give almindeligt postevand et naturligt hint af frugt og bær. Tanken bag produktet er, at gøre oplevelsen af at drikke postevand mere spændende. At være hydreret er særligt vigtigt for vores kroppe og hjerners funktion - udfordringen er ofte at skabe de sunde vaner, hvor vi drikker nok vand hver dag. Denne udfordring var grundlaget for ideen om at lave et nyt produkt, der ville kunne give forbrugeren en simpel og naturlig smagsoplevelse når blandet op med postevand. Efter et par års research og udvikling er Retap nu klar med de første fire Retap Infuse smagsvarianter.

De fire Retap Infuse smagsvarianter er alle baseret på naturlige ekstrakter fra frugt og bær og har et lavt indhold af sukker og kalorier. Retap Infuse er pakket i små stick packs, som blot skal blandes med 250 ml. postevand, så har man sin flavoured water. Sammenlignet med ready-to-drink produkter på flasker, som sodavand eller flavoured waters, og den engangsplastikflaske, der ofte følger med, er Retap Infuse en mere bæredygtig måde at blive hydreret på, grundet en lavere CO2 belasting. "Da Retap Infuse er et instant produkt, man som forbruger selv blander med postevand fra vandhanen i f.eks. en genanvendelig Retap glasflaske, sparer man for det første en masse plastemballage. Herudover belaster man miljøet mindre ved ikke at transportere vand og efterfølgende nedkøle det, man bruger blot det, man har i hanen", forklarer Lars Brøndum Petersen og fortsætter "vi håber på at rigtige mange kan se ideen med vores nye produkter, og har lyst til at støtte op omkring dem på kickstarter". Crowdfunding kampagnen for Retap Infuse på kickstarter løber hele februar måned, og Retap håber at indsamle mindst 100.000 kr.

Den danske design virksomhed Retap blev dannet i 2009 med en mission om at tilbyde rene, bæredygtige og priseffektive vandløsninger som alternativ til engangsvand på plastikflaske. "Ideen om Retap flasken blev oprindeligt til efter, at jeg og en kollega havde læst om de plastikøer der findes rundt omkring i havene, hovedsagelig skabt af plastikflasker. Vi følte, at der måtte ske noget, så vi besluttede, at vi ville skabe en vandflaske særligt designet til postevand", siger Lars Brøndum Petersen. I sommeren 2010 lancerede virksomheden Retap vandflasken, som i dag bliver solgt i mere end 55 lande verden over. Retap har en forhåbning om, at Retap Infuse vil følge Retap flaskens udviklingen og være det næste skridt imod en mere bæredygtig fremtid inden for vandoplevelser.
Yderligere information
Retap ApS Retap ApS
Helle Thrysøe
Tlf.: +4560607819
http://www.retap.com
helle.thrysoe@retap.dk helle.thrysoe@retap.dk
Udskriv pressemeddelelse Udskriv
Send pressemeddelelse Send pressemeddelelse
Hent som word Hent som word
Flere pressemeddelelser Flere pressemeddelelser