Login: Email  Adgangskode  Husk mig Glemt kodeord »
public: TrueUdsendt af www.Get2Press.dk d. 16 maj 2017 « Tilbage til forsiden
EU konference i Danmark om finansiering af energiprojekter
Med udsendelse af sin vinterpakke ønsker EU at sætte øget fokus på finansiering i forhold til at fremme energieffektivitet og vedvarende energi.
EU-Kommissionen offentliggjorde i november 2016 sin meget omfangsrige »Vinterpakke«, der i de kommende år skal danne rammerne om den europæiske energipolitik, og forventer med denne pakke at kunne skabe investeringer for op til 1.320 mia. kr.

Med henblik på at skabe momentum omkring dette, herunder engagere offentlige myndigheder, den finansielle sektor og andre relevante aktører i en dialog, afholder EU-Kommissionen en række arrangementer rundt omkring i Europa. Næste gang er turen kommet til Danmark, hvor EU-Kommissionen inviterer til regional konference på Børsen, den 19. maj 2017.

Konferencen vil fokusere på finansiering af energieffektivisering i bygnings- og industrisektoren, og med særlig fokus på Danmark, Sverige og Finland.

Dette sker i samarbejde med Dansk Erhverv og United Nations Environment Programme Finance Initiative (UNEP FI).

Mere specifikt vil eventen give mulighed for:

- At få indsigt i og diskutere EU’s politik for energieffektivisering og støtte til investeringer på området
- At blive præsenteret for fremdriften i investeringer i energieffektivisering i Norden
- At udveksle best practice af hvordan energieffektivisering kan finansieres via offentlige og private fonde
- Engagere beslutningstagere og stakeholders i en diskussion om måder at opskalere investeringer i energieffektivisering
- Identificere måder at overvinde barrierer for investeringer og afdække mulige næste skridt til hvordan samarbejde i den retning kan organiseres

Konferencen vil foregå på engelsk og bestå i plenum sessioner
såvel som interaktive sessioner for mere detaljerede diskussioner.

En agenda for arrangementet kan downloades på event hjemmesiden, hvor man også kan tilmelde sig:

https://ec.europa.eu/energy/en/events/financing-energy-efficiency-denmark-sweden-and-finland

Konferencen finder sted i Børssalen i København, fredag d. 19 maj 2017, fra kl. 9.00 til 16.30.


Yderligere information
SEIF - EC Network A/S SEIF - EC Network A/S
Nils Daugaard
Tlf.: 28265655
Fax: 86138317
https://ec.europa.eu/energy/en/financing-energy-efficiency/sustainable-energy-investment-forums
cph@seiforums.eu cph@seiforums.eu
Filer og billeder Filer og billeder
SEIF_pressemeddelelse_May_2017.pdf
Udskriv pressemeddelelse Udskriv
Send pressemeddelelse Send pressemeddelelse
Hent som word Hent som word
Flere pressemeddelelser Flere pressemeddelelser