Udskrift af www.Get2Press.dk d. 26 juni 2017 kl. 17:39:56
Pressemeddelelse udsendt d. 13 marts 2017

KÆMPE SHOPPE-MULIGHED FOR FYNSKE RETROELSKERE

Hele TO markeder for genbrugselskere fyrer op under DOK5000 i weekenden 18. og 19. marts, når markederne RETROGULD og HELLO VINTAGE indtager DOK5000 på havnen i Odense.

Efter en stor succes i september 2016 slår de to markeder RETROGULD og HELLO VINTAGE dørene op til et sandt mekka på hele 2.500 m2 for skattejægere og vintageelskere.

Indtil nu har markederne oplevet kæmpe succes i både Aarhus og Aalborg. Konceptet RETROGULD begyndte som en bog med den ultimative guide til de bedste loppemarkeder, instagramprofiler og hjemmesider for retroelskere. I dag har det udviklet sig til markederne RETROGULD og HELLO VINTAGE, som nu begge kommer til Odense denne weekend.

Med over 8000 interesserede/deltager på de 2 Facebook begivenheder regner de med travle og hyggelige dage i Odense.

Danmarks hyggeligste retromarked
Arrangør og kræmmermor Louise Trillingsgaard, der har bygget hele konceptet op, er spændt på, hvordan fynboerne igen tager imod det, hun kalder Danmarks hyggeligste retromarked.

”Vi kalder os selv RETROGULD FAMILIEN, og det er nok ikke helt skudt forkert. Her på markederne passer vi på og løfter hinanden. Der er ingen konkurrenceri og usikkerhed! Det skal være rart og velkommende at deltage som udstiller - for så er det også rart at handle der som kunde,” siger hun.

På RETROGULD finder du det skønneste keramik, den perfekte vintagekjole, en farverig retrolampe eller det smadrede industrilook. Her finder du ALT, hvad dit indretter-hjerte kan begære af genbrug, og det foregår i en hyggelig, hjertevarm atmosfære – helt nede på jorden!

Køb tøj som bland-selv-slik
Samtidig med RETROGULD finder du også det overdådige vintage modemarked HELLO VINTAGE på DOK5000.

”Efter mange år i mode og servicebranchen, har vi konstant en finger på pulsen på, hvad der rører sig på den danske modescene. Vi omdanner tidens trends til secondhand og køber matchende varer hjem. Du finder derfor ikke en hal fyldt med hardcore retro flowerpower klæd-ud-kjoler, men til gengæld en nøje afstemt trendhal - selvfølgelig kombineret med smukke og sprælske vintagekjoler,” siger arrangør Frederik Trillingsgaard

Konceptet svarer til bland-selv-slik, hvor du vælger det, du vil have, og så betaler du pr. vægt – 200 kroner per kilo.

Vi håber, vi har vækket jeres interesse! Og vi håber, I har lyst at kigge forbi og sige hej ?

Kontakt
Louise Trillingsgaard: telefon: 22 51 52 22 eller mail til louise@retroguld. Hun svarer gerne på spørgsmål og stiller beredvilligt op til sjove interviews.

Frederik Trillingsgaard: telefon 25 34 34 30 eller via mailen frederik@retroguld.dk. Han kan snakke med om trends på (genbrugs)modescenen.

Info:
Dato: Lørdag og søndag 18.-19. marts, åbningstider: Kl. 10-16 begge dage
Sted: DOK5000, Havnegade 20, 5000 Odense
Entre: 40kr (under 12år er gratis) – entreen gælder begge markeder
Facebook begivenhed Retroguld: https://www.facebook.com/events/1115835111875480/

Facebook begivenhed Hello Vintage:
https://www.facebook.com/events/1801843520082785/

Mere info: www.retroguld.dk og www.hellovintage.dk
Yderligere information
Retroguld
Louise Trillingsgaard

Tlf: 22515222
louise@retroguld.dk
http://www.retroguld.dk


Artiklen kan findes på adressen: http://www.get2press.dk/default.asp?show=showpm&pmid=9636