Udskrift af www.Get2Press.dk d. 21 august 2017 kl. 06:28:29
Pressemeddelelse udsendt d. 29 marts 2017

Ståltag kan også ligne skifer

Er du til de lige linier og et minimalistisk og ”rent” arkitektonisk udtryk, eller vil du hellere have et tag med forskudte samlinger og et udtryk som skifer? Med det nye iPanel ståltag fra Metrotile bestemmer du helt selv tagets udtryk.

Er du til de lige linier og et minimalistisk og ”rent” arkitektonisk udtryk, eller vil du hellere ha-ve et tag med forskudte samlinger og et udtryk som skifer? Med det nye iPanel ståltag fra Metrotile (metrotile.dk) bestemmer du selv. Udtrykket bestemmes udelukkende af den metode, du bruger ved montering

Med sit seneste design gør Metrotile det muligt for kunderne selv at vælge, om man vil ha-ve et tag, der efter montering har et udtryk som skifer, eller om man hellere vil have et mere traditionelt og enkelt forløb som de fleste tagbeklædninger. Vælger du en montering i for-bandt (med forskudte samlinger) opnås et visuelt udtryk, som om taget er beklædt med ski-fer, hvorimod du ved at anvende lige samlinger, der flugter hinanden, får et mere enkelt og stilrent forløb. Det er kun dig der bestemmer – så valget er frit. Metrotiles direktør Thomas Bach er heller ikke i tvivl om det nye produkts muligheder: ”Med iPanel har vi efter min bedste overbevisning ramt plet med hensyn til tidens byggetrend og kundernes ønske om et på engang enkelt og sobert udtryk kombineret med en særdeles holdbar tagløsning”.

iPanel monteres som et trægulv, hvilket vil sige, at de afkortede stykker benyttes til starten på næste række, hvilket giver et smukt forløb og samtidig et minimum af spild. Selve tagpladerne monteres fordækt med søm i bagkanten, og er helt uden synlig befæstigelse. Det giver slutresultatet et smukt og helt glat look fra samling til samling.

Samtidig er iPanel ståltagpladerne gjort endnu mere modstandsdygtige overfor primært påvirkning af saltvand ved at beskytte stålkernen med Optigal. Teknisk set er Optigal en lege-ring af zink, aluminium og magnesium, der påføres tagpladerne før den sidste slutfinish, hvor anvendelsen af magnesium til legeringen er en helt ny metode i forhold til tidligere. Optigal giver således en mindst dobbelt så god beskyttelse mod korrosion (for eksempel rustdannelse) som traditionel varmgalvanisering.

Rent miljømæssigt betyder brugen af magnesium i legeringen i øvrigt, at Optigal – ud over at være en råvare med særdeles lang holdbarhed - afgiver 50% mindre zink til grundvandet i forhold til for eksempel galvaniseret stål. Samtidig er pladerne næsten 100% genanvendelige.

Metrotile A/S i Thisted (metrotile.dk) sælger og markedsfører lette ståltagsløsninger til hele Skandinavien i en lang række forskellige designs og farver udvalgt efter nordisk byggetradition. Ståltage kan ofte med fordel anvendes som alternativ til andre tagløsninger som for eksempel eternit og tagpap i forbindelse med private boliger, sommerhuse, landbrug, større ejendomme og erhverv. Et ståltag er relativt billigt i indkøb, det er op til syv gange lettere end traditionelle tagløsninger, og samtidig stiller det ikke så store krav til selve tagkonstruktionen (det kan blandt andet i mange tilfælde monteres direkte på det eksisterende tag) og er hurtigt at montere. Et ståltag koster således typisk ned til det halve i forhold til andre tagløsninger. Udover ståltage har Metrotile et komplet sortiment indenfor tilbehør til inddækninger, tagrender og befæstigelse samt undertage.

Alle tagløsninger – iPanel, Quartz, Prestige og Prestige(ACO) - fra Metrotile leveres i øvrigt med 40 års produktgaranti.

Yderligere information
Metrotile A/S
Thomas Bach

Tlf: 70209901
Fax: 70209902

tb@metrotile.dk
metrotile.dk


Artiklen kan findes på adressen: http://www.get2press.dk/default.asp?show=showpm&pmid=9644